mandag den 30. november 2015

Novembernoter #7: Juleharlekinshåndklæder


I dag er det sidste dag i november, så jeg når liiiige præcis en sidste omgang novembernoter. Det blev til 7 ialt. 7 er mit lykketal, så det er lige, som det skal være. Jeg har ligget underdrejet nærmest hele måneden (sådan føles det i hvert fald) kun afbrudt af en weekend i Amsterdam, hvor jeg ikke var blevet ordentlig frisk, så jeg tog lige en omgang mere på den anden side.

MEN Amsterdam var fantastisk. Jeg har masser af gode fif at dele med jer. Det kan I godt glæde jer til.

Jeg havde også fødselsdag sidste uge. Jeg fejrede den blandt andet med en ordentlig omgang hav-bad og gus. Solen væltede ned og gusmesteren spillede musik med et klassisk kor. Det var helt magisk og meget eventyrligt at sidde der og styrtsvede med udsigt til Øresund i den stemning. Apropos fødselsdag har jeg opdaget, at tichtach har haft 4 års jubilæum, helt uden at jeg har fejret det. Så for nu vil jeg da lige råbe: Hurrrrraaaaa! Jeg er stadig så glad og taknemmelig og på røven over alt det fantastiske, den her blog har ført med sig. Tak for det og tak for jer.



Sidste år lavede jeg en julet version af harlekinshåndklæderne. Den opskrift er stadig tilgængelig lige her på bloggen og din kvit og frit. Du kan vinde opskriften lige her: Juleharlekinshåndklæder. (Ha ha, det var faktisk en tastefejl, men en god en af slagsen. Der er vildt mange julekalendere i cyberspace (bruger nogen overhovedet det ord længere??). Men her har du altså vundet bare sådan BUM og uden videre. Til gengæld er der altså ikke hjælp eller support på en gammel opskrift som denne. Jo, hvis du er heldig, og jeg nemt kan svare. Men som udgangspunkt må I finde hjælp hos hinanden på Instagram og her på bloggen.

Hvis du klemmer håndklædet ind i rækken af alle de fantastiske ting, som du med garanti har planer om at lave i december, så del endelig resultatet på Instagram. Og jeg har selvfølgelig valgt et hashtag, som er en liiiiille smule svært at ramme korrekt, hvis man har drukket for meget jule-gløgg. Det er sådan en slags test.

KH
Tina


1 kommentar:

  1. Flot håndklæde :-)
    Tillykke med fødselsdag og blog jubilæum :-)'
    Og altid dejligt med en god oplevelse, Amsterdam er smuk :-)
    Ønsker dig en glædelig juletid.

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina